-
Gødning
-
Gødning
Asparges
Asparges har et særligt stort gødningsbehov andet år efter udplantning, da der her sker en kraftig udvikling og tilvækst af rodsystemet.
Generelt skal hovedparten af kvælstoffet anvendes efter afsluttende høst i sidste halvdel af juni. Der går tre til fire år før afgrøden er etableret og man kan begynde at høste.
Det første år kan man anvende alt gødningen fra starten og før plantningen, men det er dog en fordel at dele både kvælstof- og kaliumtilførslen på lettere jorde (50% gives i foråret og 50% gives sidste halvdel af juni).
Andet år kan man med fordel dele kvælstof- og kaliumtilførslen (60% i foråret og 40% sidste halvdel af juni).
Fra tredje året bør hovedparten af kvælstoffet (65%) tilføres efter afsluttet høst, mens fosfor og kalium tilføres fra foråret. Tildeling i foråret kan ske tidligt før skudene bryder igennem det øverste jordlag. Hvis der dyrkes på lette jorde kan kaliumtilførslen opdeles.
Af andre næringsstoffer bør man specielt fokusere på magnesium og bor. Er magnesiumindholdet lavt, Mgt under 4, bør der tilføres ekstra magnesium.
Der kan tilføres bor hvis borindholdet i jorden er lavt eller reaktionstallet er højt. Der kan fuldgødes med YaraMila 14-3-15, der også indeholder bor og magnesium. Ved behov for mere bor, kan YaraLiva™ Nitrabor anvendes i stedet for YaraLiva Kalksalpeter , YaraVita™ Magtrac og YaraVita™ Bortrac kan sprøjtes ud som bladgødskning ved behov for ekstra magnesium og bor i sæsonen.
Asien og Oceanien