-
Gødning
-
Del og graduér
For at reducere udvaskningen af kvælstof til vores grundvand, er der i Danmark opsat kvælstofkvoter, som landmanden må holde sig inden for. For at få det optimale ud af sin kvælstofgødskning, og samtidig undgå udvaskning, er det ideelt at graduere sin gødskning og lave en gødskningsstrategi med flere tildelinger.
Hvorfor graduere sin gødskning?
Der er mange fordele ved at udføre en gradueret tildeling af kvælstof i marken. Det handler om, at planterne skal have det gødning, som de har brug for, så man kun bruger den mængde gødning, der er nødvendig. Hverken mere eller mindre.
Når kvælstof omfordeles, vil risikoen for overgødskning i områder af marken minimeres. Dette betyder, at udvaskningspotentialet af kvælstof reduceres, og der opnås en bedre kvælstofbalance. Omfordelingen af kvælstof reducerer endvidere risikoen for lejesæd. Undersøgelser viser en væsentlig mindre andel af lejesæd, når gødningen gradueres.
På samme måde undgår man også undergødskning af områder af marken, og samlet resulterer det i, at afgrøden bliver mere ensartet og høstkapaciteten på mejetærskeren øges.
Hvorfor flere tildelinger?
Ved delt gødskning vil man ofte opnå et højere udbytte og en højere proteinprocent, samt en meget bedre mulighed for at ramme N-optimum.
Kvælstofsbehovet varierer fra år til år og fra mark til mark, så for at gødske sine afgrøder efter behov, bør man lægge en strategi, hvor en del af den tilgængelige kvælstofmængde gemmes til en afsluttende tildeling, da det endelige kvælstofbehov - og mængde først kan vurderes et stykke inde i vækstsæsonen.
Hvordan opdeles tildelingerne?
Der afsættes en mængde kvælstof i gødningsplanen til en 3. tildeling i hvede eller 2. tildeling i vårbyg (30-50 kg N). Når stadie 37-39 i hveden eller st. 31-32 i vårbyggen nås, vurderes behovet for den resterende mængde kvælstof udfra erfaringer med marken og klimabetingelser i vækstsæsonen. Derudover vil vi på det kraftigste anbefale, at man gør brug af vores præcisionsværktøjer til at beslutte, hvor, hvornår og hvor meget N der skal tilføres afgrøden.
Ved at tildele hele kvælstofmængden ad kun en gang øges risikoen for tab, og det er ikke muligt at tilpasse mængden til behovet i den enkelte vækstsæson.
