-
Gødning
-
I tomatens tidlige vækstperiode og de første uger efter udplantning, er der udelukkende vegetativ vækst i planterne. Dette betyder, at der i perioden frem til blomstring er større behov for calcium og nitrogen. Forholdet mellem kalium og nitrogen (K/N) skal være 1,1 - 1,4 og forholdet mellem kalium og calcium (K/Ca) skal være 1,2. Når tomaterne begynder at blomstre, skal gødningsplanen ændres, så der tilføres væsentligt mere kalium. Forholdene bør nu være K/N 1,7 - 2,0 og K/Ca 1,8 - 2,2. Dette sikrer god frugtkvalitet samt lang holdbarhed af frugterne.
Idet moderne tomatsorter og produktionen generelt kræver højt K/N forhold kan kun en begrænset mængde af kalium gives som YaraTera Krista K (kaliumnitrat). For at opfylde planternes behov for kalium må gødninger, som YaraTera Krista SOP (kaliumsulfat) og YaraTera Krista MOP (kaliumklorid), også anvendes. Om vinteren før blomstring begrænses kvælstofmængden ved at erstatte en mindre del af YaraTera Calcinit med calciumklorid.
Tomatplanter må aldrig blive for frodige (vegetative), idet dette vil reducere udbytte, forringe frugtkvalitet/-smag og øge angreb af gråskimmel. Tomatplanter har derfor et meget begrænset behov for ammoniumnitrogen. Anvend kun YaraTera Amnitra (ammoniumnitrat) for at justere pH. Husk maksimalt 5,0 % ammoniumnitrogen. Specielt i tomat- og peberproduktion skal man passe på med for meget ammonium (NH4+). Ammonium er en positiv ion og vil konkurrere med ioner som kalium (k+), magnesium (Mg++) og ikke mindst calcium (Ca++) i optagelse i tomatplanterne. Hæmmes optagelsen af calcium, øges risiko for griffelråd.
YaraTera Ferticare Tomato CL samt YaraTera Kristalon Plus suppleret med kaliumklorid anbefales til tomater, da disse indeholder meget kalium og udelukkende er baseret på nitratnitrogen. Derudover har disse to YaraTera Kristalon produkter et balanceret indhold af fosfor, magnesium og svovl samt alle mikronæringsstoffer.
Tomatgødning kan naturligvis også sammensættes ud fra de enkelte YaraTera Krista produkter samt TaraTera Rexolin APM, cheleteret mikroblanding. Uanset om der vælges en løsning med YaraTera Kristalon eller YaraTera Krista produkter, skal der som minimum anvendes en løsning med to gødningskar. I det andet gødningskar skal der anvendes YaraTera Calcinit calciumnitrat (kalksalpeter).
Baseret på råvandsanalyse fra det enkelte gartneri udarbejder Yara gerne gødningsplaner. Der kræves 3 - 4 gødningsplaner pr. sæson. Startplan, forårsplan, sommerplan og efterårsplan.