-
Gødning
-
Korrekt vandingsstrategi er meget vigtig i tomatkulturen. For at sikre ensartede planter med et godt rodnet tidligt i vækstsæsonen er det meget vigtigt, at der ikke vandes om natten. Dyrkningsmediet skal tørre ned med 10 - 15 % over natperioden. Hold godt øje med dette og juster stop- og starttidspunkt for vanding. Senere når frugtudviklingen starter, skal der vandes mere. Vandprocenten over natten skal nu kun falde med 8 - 10 %. Juster stop- og start af vanding. Natvandinger kan anvendes ved ekstremt varmt sommervejr.
I dagperioden vandes efter lys (indstråling) og på regnvejrsdag efter maksimum pausetider. Tomater behøver ca. 3 ml gødningsvand pr. joule/cm2 i indstråling.
Videnskabelige forsøg har vist, at jernmangel i tomat reducerer udbyttet. Som forsikring mod jernmangel og lyse frugter anbefales det, at man fra tidspunkt for første blomst tilsætter 0,5 mg EDDHA eller EBED 6 % jernchelat pr. liter gødningsvand. Yara anbefaler YaraTera Rexolin Q48 eller YaraTera Rexolin X60.