Kvalitetsgødskning af brødhvede

For at sikre et tilpas højt indhold af protein (12%) i brødhvede kræves ofte en sengødskning, som udføres efter skridning og frem til blomstring. På dette tidspunkt vil det være muligt at påvirke proteinprocenten med 0,5-1,5%. Tilførsel af svovl har ligeledes en positiv effekt på proteinindholdet.

Kvælstofmængden og timing 

Ved det økonomisk optimale kvælstofniveau for foderhvede vil proteinindholdet ofte være 10,5-11 procent. Til dette kræves typisk en kvælstoftilførsel på 20-22 kg N/ton udbytte, samt omkring 30 kg N/ha i leverance fra jorden. Ønskes et højere proteinindhold er det nødvendigt med et højere kvælstofniveau.  

Tilførsel af kvælstof før stadie 39 vil især hæve udbyttet, mens kvælstoftilførsel fra stadie 51 primært hæver protein-indholdet. Dette er illustreret i nedenstående forsøg (figur 1 venstre), hvor ekstra tilførsel 30 kg N/ha i stadie 39 hævede udbyttet. Ved gødskning i stadie 51 skulle der tilføres hele 60 kg N/ha for at opnå tilsvarende udbytte. 

Modsat har kvælstoftilførsel i stadie 51 frem for stadie 39 cirka dobbelt så stor indvirkning på proteinindholdet. I figuren ses det således at 30 kg N tilført i stadie 51, hæver proteinprocenten til 12,25, mens den tilsvarende mængde kvælstof tilført i stadie 39 kun hæver proteinindholdet til 11,75% (figur 1 højre). 

 

imageudvok.png

Figur 1: Timing og mængde af kvælstoftildelingens betydning på udbytte og proteinindhold i vinterhvede 

 

Svovl og proteinindhold i kernerne 

Svovl er udover at have udbyttemæssige konsekvenser også vigtig for kernernes indhold af svovl, som er en vigtig parameter for brødhvedekvaliteten. Nyere undersøgelser har vist, at ”brødvolumet” er stærkere korreleret til kernens S-indhold end til N-indholdet. Samt at man til dels kan kompensere for et lavt proteinindhold i kernerne ved et højt S-indhold. 

Svovl er relativ immobilt i korn i forhold til andre næringsstoffer, som f.eks. N og P. I forsøg med vårbyg er det fundet, at omkring 50% af kernernes N-indhold skyldes remobilisering fra bladene, mens kun ca. 25 % af kernens S stammer fra remobilisering. I figur 2 ses det at der fra stadie 59 (fuld gennemskridning) sker et væsentligt mer-optag af totalsvovl, som ikke modsvares af et fald i svovlindholdet i blade og stængler. 

Tilgængeligheden af S i jorden under kernefyldningsperioden er derfor vigtig for optimering af udbytte og kvalitet – se mere her.

 

image1m71k.png

Figur 2: Optagelse af svovl i vinterhvede i vækstsæsonen. Grønkurve = blad og stængel, gulkurve = småaks, rødkurve = kerner 

 

Brug YaraBela SULFAN til kvalitetesgødskning  

Til kvalitets gødskning anbefales det at bruge en kvælstofgødning som også indeholder svovl. Kvælstoftypen bør så vidt muligt være på nitrat-form, da nitrat virker relativt hurtigt. I YaraBela SULFAN (NS 24-6) består kvælstofindholdet af nitrat og ammonium-kvælstof  (50/50%). Det betyder at der er en hurtig kvælstofvirkning. Samtidig med kvælstoffet tilføres ekstra svovl. Afhængig af mængden af kvælstof tilført tidligere i vækstsæsonen anbefales en mængde på 40-60 kg N/ha, som tilføres i stadie 55. Svovlbehovet i vinterhvede er 10% af kvælstofmængden. Der bør tilføres 8-10 kg svovl ved kvalitetesgødskningen.