Første gødskning i vinterraps og vintersæd

Skribent: Jesper Ulnitz 06-02-2020

Det er vigtigt at tage hensyn til udvikling når markerne skal gødes første gang. Stimulering af yderligere buskning i meget kraftige afgrøder kan give større risiko for lejesæd. Omvendt må afgrøden heller ikke sulte i en sådan grad, at den aborterer sideskud når væksten for alvor kommer i gang.

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter først når jorden dræner af og i en kold vinter, når jorden er fri for frost. På en vandmættet jord vil tilførsel af gødning, endvidere betyde en risiko for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation.

I dette forår, hvor kvælstofindholdet i jorden forventes at være lavt og hvor afgrøderne allerede på nuværende tidspunkt er klar til at starte væksten, vil den første tildeling skulle ske lidt tidligere end normalt.

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes rapsen op i starten af marts efterfulgt af vinterbyggen og til sidst hveden fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen kraftig kan det, for at undgå lejesæd, være en fordel at reducere den første tildeling og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation.

Gødningsstrategi

Første tildeling gives når væksten går i gang i slutningen af februar / starten af marts og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart , så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila Raps (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela Sulfan (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl ca. 30-40 kg/ha.. 

Vurder kvælstofbehovet

Undersøgelser har vist at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N.

Med Atfarm appen er det muligt at få informationer om hvor meget N, der er optaget i rapsen. 

Sen kvælstoftildeling

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. På denne måde sikres det at kvælstof er tilgængeligt ved frøfyldning. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knop stadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer behov herfor.

Klik her for mere om gødskning af vinterraps.

Vinterbyg

Mange vinterbygmarker har klaret sig godt i den milde vinter. En kraftig afgrøde udløser et dilemma. Vi ønsker ikke at afgrøden løber tør for kvælstof inden væksten for alvor tager fart, men vi ønsker heller ikke at provokere til voldsom buskning i allerede kraftige afgrøder, med lejesæd som resultat.

Et tidligt forår betyder en meget lang vækstsæson, så gødningen skal strække langt. Tildeling af en stor kvælstofmængde tidligt kan medføre en meget kraftig afgrøde. Det vil derfor være optimalt at udføre en delt gødskning. Første tildeling gives primo marts, her gives 60-70 kg N/ha resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne på er nu så høje at kvælstof til vinterbyg bør tredeles – især i kraftige vinterbygmarker. En tredeling giver endvidere mulighed for at tilpasse kvælstoftildelingen til den aktuelle sæson. Eksempelvis var kvælstofoptimum i 6 forsøg med korn som forfrugt i 2019 på 157 kg/ha ved korrektion for proteinafregning (123 kg N/ha uden proteinafregning).

En eventuel positiv kvælstofprognose lægges i år til den første tildeling, såfremt det er muligt.

Ad*: Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester

Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her.

Vinterhvede

Første tildeling af kvælstof til vinterhvede bør i år være en smule højere end normalt. Dette skyldes den milde vinter og en forventning om et lavt indhold af kvælstof i jorden ved vækststart. Kvælstofmængden ved første tildeling tilpasses hvedens vækst. Vækststart vil formentlig være tidligere end normalt, hvorfor gødningstildeling i slutningen af februar kan blive aktuelt.

Delt gødskning

Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning. Normalt ses der er en udbyttemæssig gevinst på ca. 1 hkg/ha ved at dele gødningen ad flere omgange. Denne gevinst er størst ved høje kvælstofbehov.

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater.

• Der er et stort tidsligt vindue hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
• Risikoen for lejesæd stiger og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt og jo tidligere den gives.
• Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang.
• I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling normalt trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april.
• Når der gødes omkring økonomisk optimum er tredeling at foretrække
• På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen
• Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden 1. maj, så den kraftige strækningsvækst i maj er sikret nok kvælstof.

Optimalt set vil en tredelingsstrategi være som følger:

Ad*: Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester

Vil du læse mere om gødskning af vinterhvede, klik her.

Gødningstype til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. NS- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat som planterne hurtigt kan optage og dermed sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere og som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.

Forsurende virkning

Ønskes anvendt en gødning med forsurende egenskaber for at øge optaget af mangan anvendes YaraBela ASN (NS 26-14) som har en forsurende effekt pga. det høje ammoniumindhold. I YaraBela ASN består kvælstoffet af 75 % ammonium og har dermed en forsurende virkning pr. kg N, der er 75 % af svovlsur ammoniak.

Yaras NPK-gødninger indeholder ca. 60 ammonium-kvælstof, så der er også en forsurende virkning af disse. Kvælstoffet i DAP (diammoniumphosphat) er 100 % på ammoniumform, men alligevel har denne gødningstype indledningsvis en stærk basisk virkning i jorden og vil dermed kunne forværre eventuelle problemer med manganmangel.

Let tilgængeligt P og K

Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart så første tildeling bør være med en NPK-gødning når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er i sær vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af at fosfor er tilgængeligt ved vækststart.

Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan så følges op med YaraBela Axan (NS 27-4) og/eller YaraLiva Kalksalpeter ved de senere tildelinger.