Bestem N-optaget i din afgrøde med Atfarm

Ved hjælp af mobiltelefones kamera er det via billedbehandling i Atfarm muligt at måle kvælstofindholdet i afgrøden - vinterhvede og vinterraps.

Ud fra billedanalyse kan Atfarm estimere kvælstofoptaget i tidlige vækststadier i vinterhvede og vinterraps og på baggrund af dette generere en kvælstofanbefaling. Alt dette kan gøres mens du står i marken - når blot der er mobil- og datadækning. 

Det målte kvælstofoptag udregnet på baggrund af bladdække, bladenes grønne farve og forekomsten af brune blade. 

Bestem dit kvælstofoptag i vinterraps i efteråret 

Med Atfarm kan man få informationer om hvor meget N, der er optaget i rapsen i efteråret. Ved hjælp af telefonens kamera tages et billede af afgrøden. Dette billede analyseres af Atfarm og den giver et bud på hvor meget rapsen har optaget og også en anbefalet samlet kvælstofmængde. Er rapsen meget sveden af frost er atfarm mindre præcis og anbefalingen skal så tolkes med forsigtighed.  

Undersøgelser har vist at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. 

Dokumentation 

Teknologien bag Atfarm-billedanalyse er en udførlig billedanalyse som kan bestemme bladarealet ud fra antallet af blad pixels i forhold til antallet af pixels som indeholder jord. Bladarealet er korreleret med kvælstofoptaget i afgrøden. 

Billedet analyseres og sammenholdes med data fra Yaras database over plantebilleder og kvælstofoptag og ud fra dette generes en anbefaling af den optimale kvælstofmængde for marken/området hvor billederne er optaget. Til dette kræves en vurdering af mineraliseringspotentiale, mængden af brune blade som følge af frostskade samt forventet udbytte. På baggrund af dette kan der gives en anbefaling af den optimale kvælstofmængde for afgrøden. 

image5rrc5.png

Eksempel på N-optag som funktion af bladareal i vinterraps 

imagefjeqz3.png

Eksempel på N-optag som funktion af bladareal i vinterhvede 

Danske forsøg og afgrøder 

Atfarm-billedanalyse har været testet i vinterhvede i Landsforsøg 2010 og 2011 (teknologien hed Yara ImageIT) og viste, i forhold til andre optiske metoder, en tilfredsstillende sammenhæng mellem N-optagelse bestemt med Atfarm-billedanalyse og ved plante-klip. Beskrivelse og resultaterne fra disse forsøg kan ses i Oversigt over Landsforsøg 2010 side 211 - 213 samt Oversigt over Landsforsøg 2011 side 212 - 215 (Kilde: LandbrugsInfo).  

Hvad kan resultatet fra Atfarm-billedanalyse bruges til?  

I vinterraps giver Atfarm-billedanalyse en anbefaling på den optimale kvælstoftildeling. 

Kvælstofoptaget bestemt med Atfarm-billedanalyse kan også bruges til for eksempel at omfordele kvælstof i marken. Ved at sammenligne N-optag og kvælstofanbefalinger bestemt i forskellige områder af marken, er det muligt at vurdere om det vil være relevant at flytte kvælstof fra et område af marken med et stort N-optag til områder af marken med lavt N-optag. 

En anden situation hvor Atfarm-billedanalyse kan bruges er hvor områder i marken har fået tildelt en afvigende mængde gødning i forhold til resten af marken.