4. Måling

Den 4. måling er gennemført 1. og 2. maj. Den bærer stærkt præg af de kolde forhold, og der er ikke sket ret meget siden 3. måling. Det er helt modsat sidste år, hvor det blev optaget op til 20 kg N mellem de to målinger, der lå på de samme datoer.

I dette nyhedsbrev vil vi derfor fokusere på gødningstypernes betydning for optaget og udbyttet og ikke så meget på udviklingen siden sidst på de enkelte lokaliteter.

Vi holder fast i vores anbefalinger om den 3-delte gødningsstrategi og understreger, at den sidste tildeling i hveden skal ske i st. 37-51. Vi følger op på dette i den kommende 5. måling i kvælstofbarometeret.

Gødningstypens betydning for kvælstofoptaget

På nuværende tidspunkt har de to led med fast gødning modtaget 150 kg N/ha, og DanGødning leddet har modtaget 160 kg N/ha. De faste gødninger er tilsat nitrifikationsinhibitor og bliver holdt op mod YaraBela AXAN uden inhibitor. Nedenfor ses målingerne af kvælstofoptaget ved 2., 3. og 4. måling. Ved 2. måling var der ikke nogen forskel i optag, men siden da har leddet med ammonuimsulfat tilsat inhibitor ikke kunnet følge de øvrige i optag, og det er nu 5-6 kg N/ha bagud. Inhibitoren har ikke samme effekt på YaraBela AXAN, da denne gødning indeholder 50 % nitratkvælstof, der ikke inhiberes, mens al kvælstof i ammoniumsulfat er påvirket af inhibitor. Optaget fra de tre målinger ses i figurerne nedenfor.

**Figur 1:** Kvælstofoptag ved 2. måling. Der er ikke stor forskel mellem de forskellige gødningstyper. Ved 2. måling var der kun givet 50 ud af de 150 kg N/ha i faste gødninger og 80 ud af de 160 kg N/ha i DanGødning.

**Figur 2:** Kvælstofoptag ved 3. måling. Leddet med ammoniumsulfat og inhibitor er nu 5 kg N/ha bagud i optag. Ved 3. måling var alle led gødet op til de angivne niveauer.

**Figur 3:** Kvælstofoptag ved 4. måling. Leddet med ammoniumsulfat og inhibitor er stadig ca. 5 kg N/ha bagud i optag.

Gødningstypens betydning i 2022

Det er ikke nødvendigvis negativt, at der ikke optages en given mængde N til et givet tidspunkt. Hvis man sammenligner på tværs af forsøg, kan man ikke udlede nogen stærk sammenhæng mellem kvælstofoptag i sæsonen og det endelige udbytte. I 2022 blev der eksempelvis optaget ca. 130 kg N i de fuldt gødede led i både Haderslev i Otterup, men der var over 3 ton/ha i udbytteforskel.

Derimod kan man se sammenhænge indenfor det enkelte forsøg, hvor en gødning, der ”sakker bagud” i optag, ofte vil give mindre udbytte også. Det så vi f.eks. i 2022, hvor kvælstofbarometeret indeholdt flere forskellige gødninger med og uden nitrifikationsinhibitor, ligesom der blev afprøvet delingsstrategier og bladgødskningsstrategier.

I figur 4 er vist udbytterne og kvælstofoptaget i st. 39 ved de forskellige strategier som gennemsnit af de seks forsøg. Dog er kvælstofoptaget ikke vist for bladgødning og 4-delt YaraBela AXAN, da de ikke var færdiggødede i st. 39 og derfor ikke sammenlignelige med de øvrige. Udbyttemæssigt lå strategierne meget ens, på nær bladgødning og ammoniumsulfat med inhibitor.

Det ses, at både udbytte og kvælstofoptag i st. 39 lå lavt, hvor man havde givet ammoniumsulfat med inhibitor. Nå man sammenholder det med, at ammoniumsulfat med inhibitor også er bagud i kvælstofoptag i indeværende år, kan det tyde på, at gødningen bliver for langsomt virkende, når man giver rene ammoniumgødninger og inhiberer omsætningen til nitrat. Man kan også notere sig, at den 4-delte YaraBela AXAN strategi gav det højeste udbytte.

Formålet med rene ammoniumgødninger og inhibering af omsætning til nitrat er jo at reducere nitratmængden i jorden og dermed imødegå risiko for lattergasemmission. 4-deling af ammoniumnitratgødninger er måske en mere udbyttesikker måde at søge denne effekt på?