Artikler
oktober 12, 2020

Forebyg manganmangel med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN

Af: Jesper Juul Ulnitz, Yara

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder og mange arealer behandles med mangan. Forebyggelsen er traditionelt blevet udført som en bladgødskning eller med en svovlsur kvælstofgødning, men kan nu med fordel også klares med YaraMila 21-3-10, som til sæson 2021 findes i en version med mangan, kaldet YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. På denne måde tilføres afgrøden og fosfor og kalium samtidig med, at der forebygges mod manganmangel.


Forebyg manganmangel med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN

Manganmangel

På lette jorde og humus jorde er gentagne behandlinger med mangan nødvendig for at sikre, at der bliver en god afgrøde til høst. På svære jorde er behandling med mangan mere en sikkerhed for at undgå manganmangel, såfremt betingelserne for dette opstår. I kornafgrøderne er det vår- og vinterbyg, som er mest følsomme for manganmangel. Vinterbyg behandles både i efteråret og i foråret, mens vårbyg ofte behandles samtidig med en ukrudtssprøjtning. I et tørt såbed kan manganmangel opstå allerede kort efter vækststart, og det vil ofte være nødvendigt at forebygge med en manganbehandling før det optimale tidspunkt for en ukrudtsbekæmpelse.

Forebyg manganmangel med gødning

Manganmangel kan forebygges ved at anvende YaraMila 21-3-10 PROMANGAN

Fordelen med at tilføre mangan via gødningen er, at mangan, som optages via rødderne, transporteres op og ud i hele planten. Så længe der er gødning at optage, vil der være forsyning til nye blade i takt med væksten. Tilføres mangan via bladgødskning, transporteres det ikke rundt i planten, når det først er optaget i bladene, hvorfor nye og usprøjtede blade ikke beskyttes. Mangan i gødningen vil forebygge manganmangel fra tidlig vækststart og er et godt supplement til udsprøjtning af mangan lidt senere i vækstsæsonen. Mangan udsprøjtet på svækkede blade og planter i dårlig vækst udnyttes dårligt, hvorfor forebyggelse af mangel kan ske tidligere med mangan tilført med gødningen og optaget via rødderne.

Optagelse af mangan via rødderne og tilførsel af mangan med gødning er muligt, idet der omkring et gødningskorn er et surt miljø. I dette område vil mangan være tilgængeligt for planterødderne. Når mangan udsprøjtes på jorden, vil det hurtigt blive fastlåst i jorden. Det samme sker, når iltindholdet i jorden er højt, hvorved mangan udfældes som brunsten.

Mn optag rodder.PNG

Mangan fastlåses i jorden ved høje reaktionstal (pH) og højt iltindhold i jorden. I en zone omkring gødningskornet er der et surt miljø med lavt pH, hvor det derfor er muligt for rødderne at optage mangan

Mangan i NPK-gødning kan erstatte en manganbehandling  

Manganholdig gødning er testet grundigt i Landsforsøg i vår- og vinterbyg. Der blev i forsøgene opnået signifikante merudbytter som følge af mangantilførsel. Der var ikke forskel på, om mangan blev udsprøjtet eller tilført via gødningen.

Når gødningen placeres tæt ved kernen, har rødderne mulighed for hurtigt at optage gødningen, hvorfor man må forvente, at manganholdig gødning virker bedst i vårbyg eller forårssåede afgrøder. I en etableret afgrøde, hvor gødning bredspredes oven på jorden, er vejen fra gødningskornet til rødderne længere og derfor må den forsurende effekt forventes at være mindre. Ikke desto mindre virker manganholdig gødning tilført i foråret også i vintersæd.

Konklusionen af forsøgene var, at mangan i NPK-gødningen kan erstatte en manganbehandling.

YM ProM Udbytte vårbyg.PNG

Figur 1: Manganholdig NPK-gødning i vårbyg kan erstatte en sprøjtning med mangan. Der er anvendt 500 kg NPK-gødning tilført før såning. 6 forsøg 1997 (blå søjle)  og 5 forsøg 1996 (orange søjler). Oversigt over Landsforsøg 1997

YM ProM Udbytte vinterbyg.PNG

Figur 2: Manganholdig NPK-gødning til vinterbyg virker bedre eller på samme niveau som en mangansprøtning. Der er anvendt 700 kg/ha NPK gødning i forskellige strategier. 4 forsøg med udslag for manganbehandling. LSD: 1,8. Oversigt over Landsforsøg 1997

Anbefaling

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN kan anbefales til vår- og vinterbyg, men kan også bruges til opstart af vinterhvede.

I vinterbyg og vinterhvede er det især i det tidlige forår ved den første gødningstildeling, at mangan i gødningen forventes at have størst effekt. I vårbyg tildeles 3-400 kg af gødningen før såning eller som placering ved såning eller i kombination, afhængig af såmaskinens kapacitet. Mangan tilført via gødning, suppleres med en udsprøjtning af mangan, såfremt manganmangel konstateres senere i vækstsæsonen.

Godforslag varbyg YM ProM blå.PNG

Godforslag vinterbyg YM ProM blå.PNG

Manganmangel vinterhvede.png
Markture syd for Kolding bekræfter, at vinterhveden mange steder ikke har fået den mangan, den har behov for. Planteavlskonsulent anbefaler derfor tildeling i forbindelse med svampesprøjtning.

 

Kom manganmangel i forkøbet. Lige nu kan du ved køb af et træk YaraMila 21-3-10 PROMANGAN få en Yara Bigbag Kniv eller et års abonnement til Atfarm med i købet. Er du interesseret i vide mere så klik her