Opstart af vinterraps og vintersæd

Vinteren har hidtil været mild og ikke budt på de store stressfaktorer for afgrøderne. Dog var den første halvdel af december ret kold med ned til -18 grader. Det har givet synlige frostskader i nogle rapsmarker, men ikke i udbredt grad. Nu er vi i første halvdel af februar, og forårsfornemmelserne kommer snigende. Der kan dog  sagtens komme tilbagefald med sne og frost, så det er endnu ikke tid til den første gødskning. En tidlig tildeling kan være uheldig, hvis det sparker væksten i gang og vi så får et tilbagefald af vinter, for hermed kan risikoen for udvintring øges. 

Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter først, når jorden dræner af og tør op. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation som følge af vandmættet jord. Januar satte nedbørsrekord, og vinteren generelt bliver en af de vådeste i DMIs historie. Det øger risikoen for udvaskning og denitrifikation markant, især hvis resten af februar og marts også bliver våd. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud. 

Gå ikke på kompromis med føret i marken når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord.  

I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes raps op i starten af marts efterfulgt af vinterbyg og til sidst hvede fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde. 

Ram det optimale kvælstofniveau

Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Derfor er det nødvendigt med kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov. En af metoderne til at fastlægge den endelige kvælstofmængde er at etablere en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller i nyhedsbrevet om nulparceller, der udsendes samtidig med dette nyhedsbrev. 

Vinterraps

Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation. Med de kraftige afgrøder, der er mange steder, øges behovet/gevinsten for deling af gødningen.

Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts og her bør anvendes en mineralsk gødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl, ofte over 30-40 kg/ha.

Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, kan tildelingen reduceres i foråret. Som tommelfingerregel i danske anbefalinger siger man, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret ud over 40 kg N kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, så kan forårstildelingen reduceres med (90-40)/2 = 25 kg N. Du kan nemt se din rapsmarks kvælstofoptag i efteråret med atfarm. Det kan du læse meget mere om i dette nyhedsbrev fra efteråret 2022. 

Hvis der var store forskelle i efterårsvæksten i den enkelte mark, kan man graduere ud fra biomassekort fra satellitfotos taget i november/december. Dette gøres i programmet Atfarm, der er gratis i hele 2022. Du kan læse mere om Atfarm på linket nederst på siden, hvor du også kan tilmelde dig.  

Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer, der er behov herfor.

Læs mere om gødskning af vinterraps her.

Vinterbyg

Mange vinterbygmarker står rigtig godt på nuværende tidspunkt, men den kraftige afgrøde udløser et dilemma. Vi ønsker ikke, at afgrøden løber tør for kvælstof inden væksten for alvor tager fart, men vi ønsker heller ikke at provokere til voldsom buskning i allerede kraftige afgrøder med lejesæd som resultat.

Dette dilemma løses ved delt gødskning. Første tildeling gives primo marts med 60-80 kg N/ha. Resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje, at kvælstof til vinterbyg kan og bør tredeles, især hvis markene er kraftige.

*Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester.
Du kan læse mere om gødskning af vinterbyg her.

Vinterhvede

I år hvor de fleste hvedemarker står flot, og hvor kvælstofkvoterne er tæt på et økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning.

Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater. 

• Der er et stort tidsligt vindue, hvor første tildeling kan ske uden udbyttetab. Frem til slutningen af marts skal man ikke gå på kompromis med føret i marken for at give gødning til hvede.
• Risikoen for lejesæd stiger og proteinindholdet falder jo mere kvælstof, der gives tidligt, og jo tidligere den gives.
• Svage marker skal gødes kraftigere tidligt for at ”sparke” væksten i gang. 
• I kraftige marker på velgødede jorde kan første tildeling trækkes til sidste halvdel af marts/starten af april. 
• Når der gødes omkring økonomisk optimum, er tredeling at foretrække.
• På grovsandet jord bør der ikke gives mere end 40 kg N ad gangen pga. udvaskningsrisikoen.
• Ved tredeling skal der tildeles mindst 150 kg N inden st. 30, så den kraftige strækningsvækst  er sikret nok kvælstof.

Optimalt set vil en tredelingsstrategi være som følgende:

* Kvælstofmængden i sidste tildeling tilpasses vækstsæsonen – udbyttepotentiale og mineralisering fra jorden. Mængden kan med fordel vurderes med Yara N-Tester
Du kan læser mere om gødskning af vinterhvede her

Gødningstyper til opstart

YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives der noget nitrat, som planterne hurtigt kan optage, som sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere, som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning. 

YaraMila 21-3-10 PROMANGAN – dit våben mod manganmangel

Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udvikelt YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt at bruge som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde. Du kan læse mere mere om YaraMila 21-3-10 PROMANGAN her: Forebyg manganmangel med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN

Foruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11), denne kan følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva KALKSALPETER ved de senere tildelinger.