-
Gødning
-
De samlede jordbundsanalyser fra 2020 viser, at fosfor- og kaliumstatus er lav i visse områder af det danske landbrugsland, og det koster udbytte. Den bedste effekt ved fosfor- og kaliumgødskning fås ved erstatningsgødskning. Ved at tilføre NPK-gødning til afgrøden i vækstsæsonen vil især vårbyg og vårsåede afgrøder reagere på frisk P og K via NPK-gødning.
Der udtages mange jordbundsanalyser, og 150.000 analyser på landsplan for 2020 viser, at der på Sjælland og Fyn fortsat er mange prøver (ca. 20 %) med lave fosfortal under 2,0. På Bornholm er 35 % af jordbundsanalyserne med lave fosfortal. Det viser, at fosfortilførslen på mange ejendomme bør øges.
Trods et relativt højt lerindhold er kaliumtallene lave på ca. 25 % af arealerne i den østlige del af landet, mens de er lave på over 40 % af de mere sandede arealer mod vest.
Ved at erstatte den mængde næringsstoffer, som afgrøden optager, sikrer man, at jorden ikke udpines. Faktisk skal den tilførte næringsstofmængde være større end optagelsen med afgrøden, idet der uvilkårligt vil være et tab af næringsstoffer i form af binding eller udvaskning.
Denne gødningsstrategi kaldes ”princippet om erstatningsgødskning”. Dette kan praktiseres til den enkelte afgrøde eller ses som en balance for et helt sædskifte. Jo større kerne- og halmudbytter, der fraføres jorden, jo større skal erstatningsgødskningen være. Er statningsgødskning kan praktiseres, når jorden som udgangspunkt er i god gødningstilstand.
Fosforpuljen i jorden er større end afgrødens behov. Hovedparten af fosfor i jorden er dog svært tilgængelig og hårdt bundet til jordpartikler. En mindre mængde er let bundet til jordpartikler og organisk stof, og denne mængde kan blive tilgængelig for planterne. Det sker, når fosfor frigives til jordvæsken. Befinder fosfor sig meget tæt på planteroden, er det muligt for planten at optage fosfor. Det er vigtigt, at jordens fosforpulje vedligeholdes således, at puljen af fosfor, som kan blive plantetilgængelig, ikke reduceres.
Kalium bindes til lerpartikler og er ikke i samme grad som fosfor hårdt bundet i jorden. Lerjorde er i stand til at opbygge store mængder kalium. Dette er mere vanskeligt på sandjord, idet kalium kun i mindre grad kan bindes i denne jordtype og derfor udsættes for udvaskning.
Dyrkning af korn på arealer med lave fosfortal kan i princippet give relativt tilfredsstillende udbytter, såfremt afgrøden forsynes med fosfor via gødningen, men jordens potentiale udnyttes ikke fuldt ud. Langvarige engelske forsøg viser, at hvis fosfortallet hæves til det korrekte niveau, er det muligt at hæve udbyttet med 5 – 10 %.
I forsøgene var der et udbyttetab på 2 hkg pr. ha pr. år i vårbyg dyrket ved et fosfortal på 1,7 i forhold til dyrkning af vårbyg ved et fosfortal på 3,0. For hvede reducerede et lavt fosfortal tilsvarende udbyttet med 6 hkg pr. ha pr. år. Af forsøgene fremgår det endvidere, at kartofler betaler for et højt fosfortal.
Manglende gødskning med fosfor og kalium i starten af vækstsæsonen kommer oftest til udtryk i vårsåede afgrøder, som har en kortere vækstsæson end vintersædsafgrøderne. I vårbyg kan udbyttetabet som følge af manglende NPK-gødskning blive op til 10 hkg pr. ha, hvilket blandt andet er vist i forsøg.
Udbyttetabet som følge af manglende NPK-gødskning ses især, når foråret er koldt og tørt, men også når jorden er våd og kold. Under sådanne forhold er mineraliseringen af næringsstofferne fra jorden langt fra tilstrækkelig til at forsyne afgrøden i takt med dens behov for fosfor og kalium.
Den bedste effekt af NPK-gødning opnås ved gødskning, når afgrøden har et behov. For vinterkorn er dette ved vækststart i foråret, mens vinterraps også har et behov i efteråret. I vårbyg og vårsåede afgrøder er placering af NPK-gødning tæt ved kernen at foretrække.
På denne måde opnås en hurtig og sikker vækststart, som generelt resulterer i 3 - 4 % højere udbytte end ved bredspredning før såning. Forsøg i vårbyg har endvidere vist, at samspillet mellem kvælstof, fosfor og kalium er vigtig.
Placering af NPK-gødning resulterer i 4 - 5 % højere udbytte sammenlignet med at placere DAP-diammoniumfosfatgødning (se figur 2).
I stedet for at placere NPK-gødning kan denne samsås med udsæden. Risiko for spireskader er relativ lille og samsåning af 300 kg YaraMila NPK 21-3-10 medførte ikke spireskader, og udbyttet var på niveau med placering af en tilsvarende mængde.
FIGUR 1 - Fire forsøg i vårbyg med forskellig tilførsel af YaraMila NPK-gødning. 120 kg N placeret ved såning. Pt: 1,1 – 3,2, Kt: 5,8 – 13,8. JB 6-7. Sjælland/Lolland. Oversigt over Landsforsøg 2019.
Stort merudbytte (op til 11,5 hkg/ha) for tilførsel af YaraMila. Med det opnåede udbytte på omkring 80 hkg pr. ha er der en samlet bortførsel i kerne og halm på cirka 27 kg fosfor pr. ha og ca. 100 kg kalium pr. ha. Derfor er det kun YaraMila NPK 20-5-10 og YaraMila STARTER, der tilfører nok fosfor til, at der ikke tæres på jordens indhold.
FIGUR 2 - Gødning i udsæd og placering af gødning til vårbyg. Gennemsnit af 9 forsøg 2014 - 2016, Oversigt over Landsforøg 2017 - uddrag.
Yaras NPK-gødninger hedder YaraMila og findes i mange varianter, så det er muligt at dække behovet i stort set alle kombinationer af afgrøder og jordtyper. Gødningerne indeholder udover kvælstof, fosfor, kalium og svovl også andre vigtige næringsstoffer som magnesium og bor.
Fosfor i YaraMila består af 70 - 80 % vandopløseligt fosfor, mens den resterende del er citratopløseligt – også kaldet P-Extend. Hvis vandopløseligt fosfor ikke optages af rødderne indenfor relativ kort tid, så vil det være udsat for at blive fastlåst i jordpuljen. Fordelen ved P-Extend er, at dette fosfor ikke fastlåses i jorden, men bliver plantetilgængeligt i takt med, at planterødderne udskiller rodexudater, som opløser P-Extend-fosfor, hvorefter det nemt optages.
Rodexudater er syreforbindelser, der frigiver det citratopløselige fosfor. Således er det citratopløselige fosfor plantetilgængeligt, når afgrøden har et behov. Denne kombination giver det bedste mix mellem en hurtig og en længerevarende fosforvirkning. Af samme grund er det ikke en fordel, at en gødning indeholder 95 - 100 % vandopløseligt fosfor.
Gødningerne indeholder ligeledes en kombination af ammonium- og nitratkvælstof, med ca. 60 % på ammonium- og 40 % på nitratform. Dette gør, at der er en hurtig kvælstofeffekt, men samtidig også en forsurende effekt af ammoniumkvælstoffet.
Gødningerne udvikles hele tiden, og som noget nyt kan den første mangansprøjtning nu også afdækkes med YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Alle gødningerne har et minimalt indhold af støv og en høj kornstyrke. De kan således spredes på store arbejdsbredder og er også gode til placeringsgødskning ved såning.