Gødningspriserne dannes af markedskræfterne

Gødning er en handelsvare, som handles og transporteres på tværs af landegrænserne ofte over store afstande fra produktionssted til forbrugssted. Dette betyder at priserne, som det også er tilfældet med korn, i høj grad dannes globalt, da gødningen alt andet lige bliver solgt der, hvor den bedste pris kan opnås.

Mineralsk gødning blev opfundet i begyndelsen af det tyvende århundrede, hvor Yaras grundlæggere Kristian Birkeland og Sam Eyde opfandt lysbueprocessen, som en metode til at ”fange” kvælstof fra luften og ændre det til en fast form, som kunne transporteres, opbevares og spredes. Siden har en række andre opfindelser ført til udviklingen af de gødningsprodukter, som vi kender i dag.

Størstedelen af verdens gødningsproduktion sker der, hvor man finder naturgaskilder, ofte i forbindelse med olieboringer, men også i rene naturgasforekomster. Da naturgassen ofte findes på steder, hvor man ikke umiddelbart har en direkte anvendelse af energien, skal slutproduktet i form af gødning transporteres for at kunne udnyttes. Gødningsproduktion er en attraktiv anvendelse af naturgas, da det let kan transporteres, og der findes et relativt likvidt marked at afsætte produktet på, som globalt set efterspørger gødning året rundt.

Prisdannelse og forbrug

Globalt set er prisdannelsen på gødning udsat for svingninger, som skyldes en række faktorer, herunder prisen på afgrøderne og ændringer i balancen mellem udbud og efterspørgsel på gødning både i sæsonen og mellem sæsoner. Generelt set har forbruget på verdensplan været stigende i takt med befolkningsudviklingen, hvilket har dannet grundlag for konstante udvidelser af produktionskapaciteten på verdensplan. Hver gang der færdigstilles nye fabrikker, bliver udbuddet øget, mens forbruget stiger år for år.

Udbud og efterspørgsel

Visse store markeder, såsom Kina og Indien foretager politiske prioriteringer og indgreb, som ofte har stor betydning for efterspørgslen og eller udbuddet. Historisk har den
indiske stat fra tid til anden støttet de indiske landmænd økonomisk med tilskud til køb af gødning.

Dette får efterspørgslen til at stige markant og dermed følger priserne med opad. I Kina anvender man bl.a. eksportafgifter til at regulere, hvor meget der eksporteres fra den
lokale produktion således, at forsyningen til hjemmemarkedet sikres til fordel for eksport.

Urea udgør halvdelen af alle N-gødninger

Urea, som med en årsproduktion på ca. 170 mio. ton og verdens største gødningsprodukt målt på årlig tonnage, anvendes stort set ikke i Danmark. Det skyldes en høj fordampningsrisiko og dermed risiko for tab af betydelige mængder af det tilførte kvælstof til luften.

Urea produceres primært, fordi det er en relativ enkel proces at producere på basis af naturgas. De primære råvarer er naturgas og kvælstof fra atmosfærisk luft. Ureaproduktionen udgør halvdelen af verdensmarkedet for N-gødninger, og derfor har prisdannelsen på urea naturligt nok en afsmittende effekt på alle andre N-gødninger.

Prisudvikling vanskelig at forudse

De gødningspriser, det danske landbrug tilbydes, er et resultat af de frie markedskræfter og alle de faktorer, som påvirker udbud og efterspørgsel, globalt, regionalt og lokalt. Af den grund er det overordentligt vanskeligt at forudse, hvordan prisudviklingen vil gå. Det vil derfor altid være op til den enkelte landmand og dennes eventuelle rådgivere at vurdere, hvordan indkøbet af gødning bedst muligt foretages under hensyntagen til de markedsforhold, der hersker.

FIGUR 1 - Globalt gødningsforbrug målt i rene næringsstoffer. Med lidt årlige udsving har der været et støt stigende forbrug. Kilde: IFA, juni 2017.
*CAGR gennemsnit 2014 - 2016 til 2021.