Forbedring af kerneudbyttet i majs

Både makronæringsstoffer og mikronæringsstoffer har en indflydelse på kerneudbyttet. Mangel på bare et enkelt mikronæringsstof kan betyde at plantens vækst hæmmes.

Sammenhængen mellem de forskellige næringsstoffer og kerneudbyttet

Magnesium

Svovl og Kvælstof

Kobber

Majsplanter er følsomme over for kobbermangel hvor det største behov opstår under den generative vækstfase. Planterne kræver relativt lave niveauer af kobber sammenlignet med andre mikronæringstoffer og der fjernes meget lidt i den høstede afgrøde.

Jern

Majsplanter er kun mindre følsomme over for jernmangel og denne næringsmangel ses sjældent. De steder hvor jernmangel opstår, kan bladgødskning, især hvis benyttet på senere stadier af bladvæksten, resultere i øget udbytte.

Mangan

Mangan har en direkte effekt på plantens udvikling og vækst. Mangan er involveret i produktionen af klorofyl og i fotosyntesen og fungerer som en katalysator i mange af plantens vækstprocesser, heriblandt majsplantens metabolisme og syntese af proteiner. Størstedelen af manganen ophober sig i blade og stængel – mere end andre mikronæringsstoffer. Optaget sker gradvist især under den vegetative vækst. Blad- eller placeringsgødskning kan benyttes til at forbedre udbyttet.

Zink

Zink giver den største udbytterespons i det største antal forsøg. Den største respons ses når zink tilføres via startgødning, idet zink især har effekt på den tidlige rod- og skududvikling og den heraf forøgede bladudvikling. Derudover kommer høje udbytteresponser også når bladgødskning benyttes direkte på bladene.