En grundlæggende forudsætning for at udnytte gødningen bedst muligt er, at gødningen spredes jævnt og i den rette mængde i hele den ønskede spredebredde. Vi forsøger altid at gøre vores bedste for at give dig produkter af høj kvalitet, men til syvende og sidst afhænger sprederesultatet af arbejdet i marken. Og kun ved at tildele gødningen med stor opmærksomhed og nøjagtighed kan man sikre sig det bedst mulige udbytte.

Spredetabeller fra producenterne af spredemaskiner er baseret på tests under ideelle forhold på forsøgsstationer. Disse giver information om hvordan sprederen indstilles mest optimalt, så man opnår en jævn spredning med den ønskede anvendelsesmængde og spredebredde. Indstillingerne varierer fra maskine til maskine og ved forskellige gødningstyper.

Hvis spredetabeller ikke er tilgængelige er det anbefalet at benytte udstyr til at teste sprederen i marken. Dette kan bl.a. gøres ved hjælp af Yaras spredebakker Yara PRECISE, som du kan læse mere om og se vejledningsfilm i her.

Gødningssprederen


Dårlig spredning af gødningen fører til at nogle dele af marken får for meget gødning og andre dele får for lidt. Dette giver et uundgåeligt udbyttetab. Derfor skal spredningen udføres optimalt hver gang. Dette kan opnås ved at følge disse retningslinjer før hver spredning:

  • Tjek sprederen for slid, udskift dele hvis der er behov for det, og følg i øvrigt sprederfabrikantens vedligeholdelses råd i henhold til manualen.
  • Benyt de foreslåede spredeindstillinger for hver gødningstype og test dem ved hjælp af spredebakker inden spredning. Justér sprederen efter resultaterne for at give en lav variationskoefficient.
  • Hold jævnligt øje med indstillingerne for at sikre en jævn spredning.
  • Dokumentér og gem alle vedligeholdelses- og kalibreringsdata.
  • Sprederen skal rengøres regelmæssigt. Spul den med vand ved arbejdsdagens afslutning.
  • Beholder og udgang skal overdækkes, hvis sprederen er fyldt med gødning i længere perioder.
  • Sørg for, at sprederen er udstyret med et gitter med en maskestørrelse på ca. 10 mm over beholderen. Det reducerer risikoen for blokering af udgangen pga. klumper i gødningen.
  • Hold sprederen i god stand jvf. instruktionsmanualen.

 

Find dine indstillinger