-
Gødning
-
Vinteren har ikke været kold i historisk forstand, men dog betydeligt koldere end den foregående, og den er ikke ovre endnu. Der kan sagtens komme flere perioder med sne og frost, så det er endnu ikke tid til den første gødskning. En tidlig tildeling kan være uheldig, hvis det sparker væksten i gang og vi så får et ”tilbagefald” af vinter, og hermed risiko for at udvintring øges.
Forudsætningen for at gå i gang med at sprede gødning er, at plantevæksten og dermed optaget af næringsstoffer er i gang. Væksten starter først når jorden dræner af og tør op. Samtidigt skal man også vurdere risikoen for tab af kvælstof som følge af udvaskning eller denitrifikation som følge af vandmættet jord. Overordnet set har vinternedbøren været tæt på gennemsnitlig til nu, men en våd februar og marts vil hurtigt kunne vandmætte jordene og øge risikoen for udvaskning og denitrifikation. Det er der ingen grund til at spilde gødning på, så vurder forholdene før du kører ud.
Der må ikke gås på kompromis med føret i marken, når der spredes gødning - der må ikke laves køreskader i marken. En let nattefrost, hvor skorpen kan bære traktoren, er optimalt. Man skal selvfølgelig være opmærksom på at overholde regler om, at der ikke må køres på snedækket eller bundfrossen jord.
I forsøgene har der ikke været merudbytter for at starte gødningstildelingen meget tidligt, dvs. i februar, hverken i vintersæd eller raps. Ideelt set startes rapsen op i starten af marts efterfulgt af vinterbyggen og til sidst hveden fra midten af marts. Føret i marken og vejrudsigten har dog mere at sige end datoen i de fleste tilfælde.
Variationen i kvælstofbehov mellem dyrkningsår, ejendomme, marker og endda inden for marker er stor. Derfor kræver de gældende kvælstofnormer, at landmænd og konsulenter tilpasser kvælstofmængden i de enkelte marker bedre efter behovet. Dette kan man kun gøre ved at tage stilling til det endelige behov, når en del af vækstsæsonen er gået. Kun da kan vi give kvalificerede bud på jordens kvælstofmineralisering, planternes optag og det forventede udbytte i marken. Derfor kræves kvælstofstrategier, hvor kvælstoftildelingen deles, så der er en restmængde, som kan tilpasses til det endelige behov. En af metoderne til at fastlægge den endelige kvælstofmængde er at etablere en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller nederst på denne side, og vi kommer også til at gå i dybden med dem i et senere nyhedsbrev.
Kvælstoftildeling i foråret bør som hovedregel udføres ad to gange med lige store mængder. Denne strategi kan dog tilpasses rapsens udvikling ved vækststart. Er rapsen meget kraftig, kan det være en fordel at reducere den første tildeling lidt og flytte den til anden tildeling. Alternativt tredeles gødningen. At dele gødningen giver en mere harmonisk vækst, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning eller denitrifikation. Med de kraftige afgrøder mange steder øges behovet/gevinsten for deling af gødningen.
Første tildeling gives, når væksten går i gang i starten af marts, og der ikke er udsigt til vintervejr. Fosfor og kali skal være tilgængeligt ved vækststart, så disse næringsstoffer bør gives ved første tildeling i foråret, f.eks. i en YaraMila RAPS (17-5-10 m. Mg, S, B). Anden tildeling gives i slutningen af marts, og her bør anvendes en handelsgødning med relativt højt svovlindhold, f.eks. YaraBela SULFAN (NS 24-6), da raps har et relativt stort behov for svovl ca. 30-40 kg/ha.
Undersøgelser har vist, at hvis rapsen har optaget meget N i efteråret, så kan tildelingen reduceres i foråret. Dette vil være relevant for mange i år, men vi opfordrer til, at man lige tænker sig om og ikke går for hårdt til værks. Nogle metoder og modeller kommer frem til, at rapsen skal have optaget op til 200 kg N/ha i efteråret, og at der kan fratrækkes op til 120 kg N/ha i foråret. Dette vurderer vi er urealistisk. Man kan starte med at spørge sig selv, hvor de 200 kg N/ha skal komme fra? Vores anbefaling er, at halvdelen af det rapsen har optaget i efteråret, ud over 40 kg N, kan trækkes fra forårstildelingen. Det vil sige, at hvis det vurderes, at rapsen har optaget 90 kg N i efteråret, kan forårstildelingen reduceres med (90-40) /2 = 25 kg N. Dog bør der aldrig regnes med mere end 140 kg N/ha optaget og dermed 50 kg N/ha i fradrag.
Engelske forsøg har vist en gavnlig effekt af at tildele kvælstof omkring blomstringstid. Tilsvarende har svenske forsøg vist god effekt af kvælstof tildelt som Kalksalpeter i sent knopstadium eller begyndende blomstring. Dermed er det muligt at justere kvælstofmængden op relativt sent, hvis man vurderer behov herfor.
Læ mere om gødskning af vinterraps her
Mange vinterbygmarker er kraftige i år. En kraftig afgrøde udløser et dilemma. Vi ønsker ikke, at afgrøden løber tør for kvælstof inden væksten for alvor tager fart, men vi ønsker heller ikke at provokere til voldsom buskning i allerede kraftige afgrøder med lejesæd som resultat.
Dette dilemma løses ved delt gødskning. Første tildeling gives primo marts, her gives 60-80 kg N/ha resten gives medio april og ultimo april. Kvælstofkvoterne er nu så høje at kvælstof til vinterbyg kan og ofte også bør tredeles, især hvis markene er kraftige.
I år, hvor de fleste hvedemarker står flot, og hvor kvælstofkvoterne er tæt økonomisk optimalt niveau, skal tildelingsstrategien gennemtænkes. Deling af gødningen giver en mere harmonisk vækst, et bedre proteinindhold, mindre risiko for lejesæd samt mindre risiko for udvaskning.
Tildelingen skal udføres ad tre gange. To tildelinger giver ikke tilstrækkelig mulighed for at tilpasse kvælstofmængden til den aktuelle vækstsæson. Der er igennem årene udført mange forsøg med forskellige strategier for tildeling af kvælstof til vinterhvede. Kort fortalt har disse forsøg vist følgende resultater.
Optimalt set vil en tredelingsstrategi være som følger:
YaraBela og YaraMila (hhv. N- og NPK-gødninger) indeholder både N på ammonium- og nitratform. Dermed gives noget nitrat som planterne hurtigt kan optage og sætter væksten i gang, og noget ammonium som virker lidt langsommere og som ikke så nemt udvaskes. Gives alt N som ammonium (f.eks. svovlsur ammoniak) kan der forventes en langsommere virkning og en risiko for fordampning.
Manganmangel er en udbredt næringsstofmangel i de danske landbrugsafgrøder, og mange arealer behandles med mangan. Til forebyggelse af manganmangel har vi udviklet YaraMila 21-3-10 PROMANGAN. Denne gødning er oplagt brug som første tildeling i kornafgrøder på manganfølsomme jorde. Læs mere om YaraMila 21-3-10 PROMANGAN og hvordan du forebygger manganmangel.
Ønskes anvendt en ren NS-gødning med øget forsurende egenskab for at øge optaget af mangan anvendes YaraBela ASN (NS 26-14), som har en forsurende effekt pga. det høje ammoniumindhold. I YaraBela ASN består kvælstoffet af 75 % ammonium og har dermed en forsurende virkning pr. kg N, der er 75 % af svovlsur ammoniak. Yaras NPK-gødninger indeholder ca. 60 % af kvælstoffet på ammoniumform, så der er også en forsurende virkning af disse.
Forruden kvælstof og svovl skal også fosfor, kali og magnesium være tilgængeligt ved vækststart, så første tildeling bør være med en NPK-gødning, når der ikke anvendes husdyrgødning. Fosfor er især vigtig ved den tidlige rodvækst. Jordtemperaturen er lav, så rodvæksten er begrænset og frigivelse af fosfor fra jordens pulje lille. Her vil tildeling af letopløseligt fosfor øge optaget og væksten i det allertidligste forår. Fosfor er en del af energiproduktionen, så optag af mange næringsstoffer og alle vækstprocesser er afhængige af, at fosfor er tilgængeligt ved vækststart. Størst starteffekt får man ved at anvende en kraftig NPK såsom YaraMila STARTER (18-5-11). Denne kan så følges op med YaraBela AXAN (NS 27-4) og/eller YaraLiva KALKSALPETER ved de senere tildelinger.