Agronomiske Principper i vårbyg

Det fundamentale mål med produktionen af afgrøder er at konvertere fotosyntetisk aktiv stråling til tørstof, der senere kan blive udnyttet som foder, mel eller som råmateriale i energiproduktion. Der er en klassisk lineær sammenhæng mellem lysopfangelse og det totale tørstof produceret i vårbyg. Det er også kendt, at der i nuværende vårbygsorter er et høstindex på omkring 50 %, hvilket vil sige, at ca. 50 % af det totale tørstof vil blive konverteret til kerneudbytte.

Herunder i tabellen ses hvordan udbyttet bliver påvirket af den tilgængelig mængde nedbør. Disse simple forhold er grundlaget hvorfra vi udvikler vores agronomiske principper inden for dyrkningen af vårbyg. For at kunne indsamle strålingen skal vi udvikle en tilpas stor bladmasse af sunde grønne blade til at indfange 90 % af den indkommende stråling. Bladmassen skal holdes grøn og sund til kernefyldningsfasen. Derfor er der to særlige mål:
At opnå den rette bladmasse så hurtigt som muligt.
At vedligeholde bladmassen hele vejen til høst

Opbygning af vårbygs bladmasse

Opbygningen af bladmassen begynder med såning af den korrekte udsædsmængde således at det ønskede plantetal opnås. Udsædsmængden bestemmes ud fra markens forventede spiringsprocent, ønskede antal planter pr. m2, samt tusindkornvægten på udsæden. Derudover skal jordens reaktionstal og frugbarthed tages i betragtning og hvis nødvendigt skal disse udbedres. Når jorden ikke har det optimale reaktionstal bliver tilgængeligheden af visse næringsstoffer naturligt mindre. Ved mangel på forskellige næringsstoffer skal disse erstattes gennem gødning og bladgødskning med mikronæringsstoffer.

I spiringsperioden er næringsstofbehovet dækket af energiindholdet i frøet, men efter 2-3 bladstadiet, vil vårbyg være afhængig af næringsstoffer i jorden især fosfor og kvælstof. Af mikronæringsstofferne er mangan og zink vigtige og ofte i underskud. Det potentielle udbytte skabes gennem de første 50-60 dages aktiv vækst. Her udvikles alle de vigtige dele som skal sikre udbyttet, heriblandt: antallet af blade, antallet af aks og antallet af kerner. Tidlig udvikling er påvirket af temperaturer og fugtighed.

Efter etableringsfasen, går planten ind i buskningsfasen og bladproduktionen. Disse bidrager alle til opbygning af bladarealet, hvor lyset bliver absorberet. Buskningen er meget vigtig, da vårbyggen i denne periode kan kompensere for et eventuelt lavt planteantal. Det maksimale antal skud er genetisk bestemt, men vil også blive påvirket af vejrforhold, dagslængde, dato for såning, antal planter og jordforhold, herunder indholdet af mikro- og makronæringsstoffer i jorden. Ved meget fugtige forhold eller ved næringsstofmangler vil nogle skud forblive i dvale og planten vil dermed ikke opnå sit fulde potentiale. Under optimale forhold er det hovedsageligt kampen om lys, som er afgørende for plantens udvikling.

Det er under etableringsfasen at kornet undergår vernaliseringen som er nødvendig for at få plantens udvikling ind i strækningsfasen. Den individuelle plantestængel begynder at udvikle sig og giver til sidst en buskning der har seks – syv gange så meget bladareal som jordareal. Under denne vigtige periode er næringsoptaget på det højeste og plantens behov skal derfor opfyldes gennem brugen af gødning og mikronæringsstoffer.

For at sikre tilgængelighed af næringsstoffer, skal gødningsplanen indeholde forskellige anvendelser af gødning og bladgødskning med mikronæringsstoffer. Når det sidste blad, fanebladet, er fuldt udfoldet er bladmassen fuldt opbygget og alle agronomiske overvejelser vil herefter fokusere på hvordan bladmassen bedst muligt holdes sund og dermed give mulighed for det højest mulige udbytte og kvalitet. På dette stadie skal antallet af fyldte kerner gerne være mellem 400 – 600 / m2.

Bladmassens varighed

Det endelige udbytte er påvirket af mange faktorer som bestemmer antallet af kerner pr. m2 heriblandt vejr, sygdomme og essentielle næringsstoffer for planten. Disse kerner vil dog kun blive fyldt hvis planten under buskning har fået oplagret en forsyning af kulhydrater i stængelen og i grønne blade, som kan være fotosyntetisk effektive under kernefyldningen. Ved vårbyg er aksets sundhed ekstra vigtig, da den har en stor påvirkning på fotosyntesen under kernefyldningen.

Klorofylindholdet er en meget vigtig proces i forbindelse med produktion af grønne blade og har både kvælstof og magnesium som essentielle næringsstoffer. En ikke-optimal fotosyntese i de første to til tre uger af kernefyldningen, vil reducere antallet af celler og den potentielle vægt for hver kerne. Manglende kvælstof i fanebladet vil føre til døde områder.

Kernefyldningen afhænger af kapaciteten af både ”sink”(modtager) og ”source” (kilden). Hvor ”kilden” ikke tilfredsstiller ”modtageren” f.eks. grundet sen tørke eller sygdom, vil kernerne være utilstrækkeligt fyldte og, efter modning, kan de fremstå små og rynkede. En del af kernefyldningen involverer mobilisering af reserver fra stænglen til kernerne, hvilket kræver energi som kommer fra ATP, et fosforrigt molekyle.

Chekliste for agronomiske principper

• Optimal jordstruktur giver mulighed for den bedste næringsstofforsyning. 
• Korrekt reaktionstal (pH-værdi) som har indflydelse på tilgængeligheden af nærringsstofferne i jorden. 
• Brug af makro- og mikronæringsstoffer (især kvælstof, kalium, fosfor, mangan, zink og kobber) for at skabe tidlig og hurtig plantevækst, samt udvikling.
• Udarbejdelse af en gødningsplan, der dækker afgrødernes behov for næringsstoffer, som ikke naturligt stilles til rådighed fra jorden. 
• Hold øje med afgrøden gennem dens udvikling for at kunne håndtere eventuelle mangler, som kan have en effekt på det endelige udbytte.
• Vær opmærksom på den ønskede kvalitet fra køberen og planlæg herefter.
• Brug Yaras værktøjer og services til at skabe den perfekte gødningsplan for dine afgrøder og maksimere dit udbytte.