-
Gødning
-
Gødning
Vårbyg
De rette dyrkningsmetoder, herunder især de rette næringsstoffer, kan have stor effekt på kerner/aks og aks/m2. Sammen udgør disse det endelige antal kerner/m2. Kerner/m2 og størrelsen på de individuelle kerner afgør den totale oplagringsevne under kernefyldningsperioden.
Antallet af kerner er i sig selv et resultat af antallet af frugtbare skud per arealenhed og antallet af skud per aks. Landmanden skal derfor overveje hvilke næringsstoffer, der kan have indflydelse på antallet af kerner pr. aks. Disse næringsstoffer er først og fremmest kvælstof, kalium, kobber, zink, bor og mangan.
Ved at udnytte kvælstoffet til at skabe den rette bladmasse og dermed også det rette antal kerneanlæg vil resultatet være flere kerner/aks ved høst.
Zink er også vigtigt for at opnå et højt antal kerner i vårbyg.
Manganmangel vil resultere i en reduktion af antallet af kerner/aks.
Bor har en veldokumenteret effekt på pollens overlevelsesevne og bormangel kan derfor føre til en reduktion i antallet af kerneanlæg per aks. En måleenhed som benyttes til at observere effekten af bor, er “Grain Set Index” som viser andelen af dannede kerner i forhold til antallet af blomster ved blomstring i procent. Et højt ”Grain Set Index” er målet, da dette vil føre til flere kerner per aks/ skud. Anvendelse af bor skal dog gøres med omtanke, da forkert timing og mængde kan føre til en reduktion i udbytte som følge af færre strå.
Asien og Oceanien