Våd maj - skal der eftergødes i vårkorn?

Tabskilder 

I forbindelse med tab af kvælstof som følge af nedbør, er det vigtigt at skelne mellem to mulige tabskilder:  

1. Denitrifikation som følge af vandmættet jord, hvor de iltfrie forhold får nitratkvælstof til at afgive oxygen og fordampe som frit kvælstof eller lattergas. 
2. Udvaskning, hvor de store nedbørsmængder får flere næringsstoffer, herunder nitrat, til at vaskes ned under roddybde.   

Da denitrifikation kun sker på vandmættet jord, forekommer det mest på de lerede jorde. På sandjordene vil der næsten altid være en smule ilt til stede, da vandet ikke tilbageholdes på samme måde, men vaskes ned gennem jordprofilen og tager næringsstoffer med sig. Udvaskning forekommer derfor mest på sandjordene.  

Uens nedbørsfordeling 

Nedbøren er ikke faldet ens hen over landet, hvilket kommer meget godt til udtryk i DMIs kort over nedbøren i maj, som ses i figur 1. Her er det tydeligt at se, at det især er sandjordsegne mod vest, der har fået rigelig nedbør, mens de østlige egne flere steder er på vej ind i egentlig tørke.  

Figur 1. Nedbør i maj 2021, kilde: DMI 

Denitrifikation eller udvaskning? 

Ud fra nedbørsfordelingen sammenholdt med jordtypen, må det antages, at denitrifikation har spillet en relativt mindre rolle end udvaskning, når det gælder risikoen for kvælstoftab. Der kan dog sagtens have forekommet kortere perioder med lokale tilfælde af denitrifikation, især på Fyn og i Østjylland. Denitrifikation er svær at sætte tal på, da den ofte optræder uens hen over et areal, afhængig af lerindhold, kulstofindhold, jordpakning mm. Samtidig kan det være svært at fastslå, om et symptom i marken skyldes kvælstofmangel som følge af denitrifikation, eller om de iltfrie forhold i sig selv udløser den gullige farve. 

Omvendt forholder det sig i det midt og vestjyske. Her er der ganske givet sket udvaskning af kvælstof flere steder med generelt blege marker til følge. En sandjord tilbageholder højst 75 mm vand, men flere steder har de fået over det dobbelte, og afgrøderne har ikke været i gang med at optage kvælstof, før jordvolumet var fyldt.    

Eksempel fra blandet jysk jord 

På vedlagte billede ses et meget fint eksempel på en vårbygmark, som man hurtigt kan konstatere ikke er i optimal vækst. Men når det kommer til at fastslå årsagen og den mulige afhjælpning, bliver det straks mere kompliceret.  

Marken har fået 40 ton kvæggylle, svarende til 152 kg total N nedfældet før såning og 20 kg N placeret ved såning primo april. Jorden er generelt sandet, men hullet i forgrunden er humusrigt og tungere. Der er faldet 108 mm i maj. Lige omkring hullet er man ikke så meget i tvivl. Her har vandet slået kornet ihjel. Men om der samtidig er foregået en denitrifikation er svært at sige, og i øvrigt ikke relevant for en beslutning om afhjælpning, for der er ikke meget afgrøde tilbage at hjælpe. Det illustrerer meget godt, at tab som følge af denitrifikation ikke nødvendigvis medfører behov for eftergødskning. Den skade, kornet har lidt som følge af vandet, reducerer nogle gange udbyttet så meget, at kvælstofbehovet falder i mindst samme størrelsesorden, som der er tabt kvælstof ved denitrifikationen.  

Længere væk fra hullet har afgrøden det bedre. Den har været midlertidigt været stresset af vandet, og er blevet gul. Nu skal den til at gro igen og måske hjælpes dertil. Om der er tabt kvælstof i de gule områder, eller om det kun er på grund af vandstress, de er gule, kan være svært at fastslå. Ligeledes kan det være svært at fastslå om et eventuelt tab er sket som udvaskning eller som denitrifikation. Uanset om der er tabt kvælstof eller ej, giver den gule farve anledning til at overveje, om afgrøden skal have hjælp til at komme i trivsel igen. Her vil et tilskud af lettilgængeligt kvælstof kunne fremme processen, da røddernes evne til at afsøge jorden for næring er blevet reduceret. Først og fremmest kalder afgrøden dog på tørvejr og ilt til rødderne. 

Kigger man på den høje del af marken med sandet jord, har den klaret nedbøren fint, men kuløren kunne være bedre. Her falder mistanken mere på udvaskning, og modsat hullet med døde planter og mulig denitrifikation, vil det give god mening at eftergøde her. Dette understøttes også af landsforsøgene, hvor eftergødskning på sandede jorde ofte har givet endog meget store merudbytter (8-10 hkg), mens det er svært at få merudbytte for eftergødskning på lerede jorde under danske forhold. I svenske forsøg på lerjord har man imidlertid opnået op til 12 hkg/ha for eftergødskning på gulnede marker efter megen nedbør i 2015. I disse forsøg konkluderes, at tab som følge af denitrifikation kan udløse behov for eftergødskning, så der er ikke nogen entydig konklusion. 

Figur 2: Billede af vårbygmark med forhold, der muliggør både udvaskning og denitrifikation.  

Beslutningsstøtte:  

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens mark har behov for eftergødskning, kan Yara N-tester bruges til at fastslå behovet i vårbyg. Du kan læse mere om N-tester her. Ligeledes kan man bruge en nulparcel til at fastslå sit behov, men det kræver selvfølgelig, at man har anlagt en nulparcel. Du kan læse mere om nulparceller, og hvordan de hjælper dig tættere på dit gødningsbehov generelt her. 

Afhjælpning:  

Muligheden for rent faktisk at eftergøde, har man jo kun, der hvor kvælstofkvoten tillader det. Men hvis man har behovet og muligheden, gælder det om at vælge det rette produkt. Her er det vigtigt at bruge en nitratholdig, mineralsk gødning. Nitrat er umiddelbart tilgængeligt for planterne og optages hurtigt, hvilket er altafgørende i en situation med kvælstofmangel. Vi anbefaler derfor enten YaraLiva KALKSALPETER eller en YaraBela NS gødning til formålet. Med YaraLiva KALKSALPETER tilføres al kvælstof på nitratform, og man får dermed den hurtigt mulige virkning. Med YaraBela SULFAN (NS24-6) tilføres kvælstof både som nitrat og ammonium (i forholdet 50/50%), hvilket forlænger kvælstofvirkningen. Samtidig tilføres svovl, som under de givne forhold også nemt kan være udvasket.  

Øvrige afgrøder 

Ud over vårkornet har de øvrige vårsåede afgrøder naturligvis også været i risiko for tab. Det gælder ikke mindst majs og kartofler. Eventuel eftergødskning af disse afgrøder skal imidlertid vente, til de er mere i vækst, og vi vil komme ind på strategier og muligheder i et senere nyhedsbrev.