Optimering af antallet af kerner pr. aks i vinterbyg

Antallet af kerner på hvert aks afhænger af antallet af fertile småaks i akset. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst, hvorimod hvede indeholder to til fem. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer en fertil blomst.

De rette dyrkningsmetoder, herunder især de rette næringsstoffer, kan have stor effekt på kerner/aks og aks/m2. Sammen udgør disse det endelige antal kerner/m2. Kerner/m2 og størrelsen på de individuelle kerner afgør den totale oplagringsevne under kernefyldningsperioden. 

Afgrødernes næringsstoffer og antallet af kerner pr. aks

Antallet af kerner er i sig selv et resultat af antallet af frugtbare skud per arealenhed og antallet af skud på hvert aks. Landmanden skal derfor overveje hvilke næringsstoffer, der kan have indflydelse på antallet af kerner pr. aks. Disse næringsstoffer er først og fremmest kvælstof, kalium, kobber, zink, bor og mangan.

Kvælstof

Ved at udnytte kvælstoffet til at skabe den rette bladmasse og dermed også det rette antal kerneanlæg vil resultatet være flere kerner/aks ved høst.

Kobber

Zink

Zink er også vigtigt for at opnå et højt antal kerner i vinterbyg.


Mangan

Manganmangel vil resultere i en reduktion af antallet af kerner/aks.

Bor

Bor har en veldokumenteret effekt på pollens overlevelsesevne og bormangel kan derfor føre til en reduktion i antallet af kerneanlæg per aks. En måleenhed som benyttes til at observere effekten af bor, er “Grain Set Index” som viser andelen af dannede kerner i forhold til antallet af blomster ved blomstring i procent. Et højt ”Grain Set Index” er målet, da dette vil føre til flere kerner per aks/ sideskud.
Disse meget store forskelle viser hvor vigtigt bor er som en del af en velbalanceret gødningsplan.

Få Yaras råd om alle spørgsmål til udbyttet i vinterbyg

Timingen af mikro- og makronæringsstoffer i vinterbyg

Timingen af mikro- og makronæringsstoffer i vinterbyg

Tilførsel af kvælstof øger markant udbytterne i vinterbyg, men påvirker også proteinprocenten. Derfor skal tildelingen være afbalanceret så det økonomisk optimale niveau rammes og proteinkrav til afgrødens anvendelse opnås.
Optimering af antallet af skud og blade i vinterbyg

Optimering af antallet af skud og blade i vinterbyg

Antallet af blade og skud bestemmer størrelsen på bladmassen og antallet af aks ved høst. Afhængigt af det totale antal af skud udviklet og hvor mange af disse, der overlever ind til høsten, bestemmes det endelige antal af aks. De vigtigste...
Optimering af antallet af kerner pr. aks i vinterbyg

Optimering af antallet af kerner pr. aks i vinterbyg

Antallet af kerner i hvert aks afhænger af antallet af fertile småaks i akset. I byg indeholder hvert småaks kun en fertil blomst, hvorimod hvede indeholder to til fem. I to-raddet byg dannes småaksene tre ad gangen, men kun den midterste af de tre bærer...
 Optimering af vinterbyggens kernestørrelse og vægt

Optimering af vinterbyggens kernestørrelse og vægt

Vinterbyggens kernestørrelse er bestemt af plantens gener, altså sorten, og længden af kernefyldningsperioden. Så snart at bestøvningen har fundet sted, vil kimen og frøhviden begynde at udvikle sig, fotosynteseprodukterne omdirigeres, og tidligere...
Bibeholde en grøn bladmasse i vinterbyg

Bibeholde en grøn bladmasse i vinterbyg

Den anden faktor i at opnå høje vinterbygudbytter, er at holde bladene grønne indtil afslutningen af kernefyldningsperioden og derved indfange så meget lys som muligt og konvertere det til udbytte.