Vinterbyggens sundhed

Fosfor

Ved begrænset tilgængelighed af fosfor, vil udbyttet blive reduceret og forøget modtagelighed mod sygdomme kan forekomme. Denne reaktion er relateret til fosformangel, begrænset plantemetabolisme og hæmmet vækst, hvilket gør planterne modtagelige overfor patogene angreb. Undersøgelser har vist en 50 % forøgelse i angrebene af meldug de steder hvor fosfor ikke anvendes.

Kalium

Planter med kaliummangel resulterer i en mindre akkumulering af stivelse, protein og cellulose hvilket igen kan medføre en ophobning af amider, som kan være anledning til forøget risiko for sygdomsangreb. Tyndere cellevægge med mindre mekanisk modstand mod udefrakommende påvirkninger, kan også opstå som et resultat af kaliummangel. En gennemgang af over 1000 forsøg i korn viste at de steder hvor mængden af kalium var lav og ude af balance i forhold til kvælstof tilgængeligheden, reducerede anvendelsen af kalium sygdomme og bakterieinfektioner i over 70 % af tilfældene ved byg. Kaliummangel er også blevet forbundet til en større hyppighed af rustsvamp- og skimmelangreb.

Mangan

Mangan sættes efter flere undersøgelser også i forbindelse med sygdomsbekæmpelse. Mangan har en hæmmende effekt på svampevækst, især meldug, og er samtidig involveret i produktionen af lignin og suberin, som gør plantens celler mere modstandsdygtige over for infektioner. Derudover har planter med manganmangel sværere ved at omsætte kvælstof, hvilket bevirker en ophobning af kvælstof i plantens blade. Ophobningen kommer så til at virke som en fødekilde til forskellige sygdomme og hæver derved sygdomsniveauet i byggen.