-
Gødning
-
Gødning
Gødning er en af de store poster på udgiftssiden i dækningsbidraget, så upræcis spredning vil give tab på bundlinien, ofte endda uden at man opdager det. Upræcis spredning kan skyldes to ting: forkert indstilling af gødningssprederen eller dårlig gødningskvalitet.
Spredearbejdet i marken beskrives bedst via variationskoefficienten (VK). I tabel 1 har vi vist et eksempel på fordelingen af gødning i marken ved stigende VK:
Variationskoefficient | Gennemsnitslig tildeling (kg N/ha.) | Laveste tildeling (16 pct. af marken) kg N/ha. | Højeste tilding (16 pct. af marken) kg N/ha. |
10 | 150 | Under 135 | Over 165 |
20 | 150 | Under 120 | OVer 180 |
30 | 150 | Under 105 | Over 195 |
40 | 150 | Under 90 | Over 210 |
Tabel 1: eksempel på Variationskoefficient
Dårlig spredning i marken vil i værste tilfælde give synlige striber som i eksemplet herunder:
Kommer marken til at se ud som på billedet vil resultatet give:
På billedet er der ingen tvivl om at der er lavet en upræcis spredning, men hvornår er det egentligt synligt med det blotte øje:
Så selv om man med det blotte øje ikke nødvendigvis kan se nogen farveforskel, så kan der sagtens være foretaget en spredning med en VK på helt op til 25%.
Udfra udbytteresponsforsøg kan man opgøre udbyttetabet ved henholdsvis under - og overgødskning. Som det ses, så er tabene minimale så længe variationskoefficienten er inden for +/- 15%, som også er den grænse Yara Plus garantien dækker. +/- 15% er også et realistisk mål at have på markniveau. I spredehal, under kontrollerede forhold, kan man dog sagtens komme længere ned. Yaras gødninger er altid testet i spredehal inden de introduceres i dansk marked. Disse tests skal altid kunne komme under 10% i CV i en spredehal.
Herunder har vi lavet et eksempel på hvad det koster hvis spredningen ikke er udført optimalt. Eksemplet er beregnet med udgangspunkt i en afvigelse fra standarden - variationskoefficient (VK) på 10, et udbytte på 80 hkg/ha og en vinterhvede pris på 140 dkr pr. 100 kg. Middelværdien er anvendt i udbyttetab.
VK på markniveau | Udbyttetab i % | Kr/ha (difference til VK 10) |
10 | 0 | 0 |
15 | 0,5 | 56,- |
20 | 1,0 - 1,5 | 140,- |
25 | 1,5 | 168,- |
30 | 2,4 | 358,- |
Som det kan ses ovenfor, kan der sagtens være et økonomisk tab, selv om man ikke umiddelbart kan se at gødningen er fordelt upræcist. Herunder har vi listet nogle forholdsregler du bør tage for at undgå dette ved køb og spredning af gødning.
- Køb altid en ordentlig kvalitetsgødning, så du er sikker på et godt resultat når gødningen skal anvendes.
- Kvaliteten er blandt andet afhængig af mængden af støv, fordelingen af store og små gødningskorn samt brudstyrken.
- Sikre at gødningen er håndteret og opbevaret efter foreskrifterne. Dette har en stor indflydelse på kvaliteten.
- Vælg en samgranuleret gødning på grund af dens fysiske egenskaber.
- Ved spredebredder på 24 meter og derover bør du være ekstra opmærksom på en god kvalitet.
- Brug spredebakker for at teste indstillingen af gødningssprederen
- Tjek altid dæktryk på traktor og evt spreder.
- Husk at sikre at sprederen er i vater ( tjek liftarme )
- Hold sprederen ren, så sprede tallerkner og nedløb virker optimalt.
Asien og Oceanien